Nordiske Violinkoncerter
Skandinaviske violinister graver i disse år i egen baghave og finder alternativer til de kendte violinkoncerter af Tjajkovskij og Mendelssohn. På den måde er noele romantiske violinkoncerter dukket op i både Denmark, Norge og Sverige, der ikke er til at sta for.
En overraskelse er også violinkoncerten af nordmanden Hjalmar Borgstrøm (1864-1925). Han var en ægte senromanti ker, der elskede Wagner og komponerede store orkesterværker. Hans Violinkoncert blev skrevet i 1914, lige inden den gamle verden gik under. Et stykke nordisk romantik, beslægtet med Griegs norske toner, Peterson-Bergers sommerlyrik og Sibelius’ store vidder. Borgstrøm havde en overlegen kompositionsteknik, og det giver hans Violinkoncert en glamourøs karakter. Den måler sig med andre senro mantiske koncerter og har potentiale til at smelte hjerter. Og med det iiber-skan- dinaviske komponistnavn ‘Borgstrøm’ fortæller overskriften alle, at her kommer den nordiske lyd!
Koncerten blev indspillet første gang i 2010, men nu kommer Borgstrøms Violinkoncert længere ud, når den norske virtuos Eldbjørg Hemsingtil maj udgiver den på det nordiske plademærke BIS, indspillet sammen med Wiener Symfonikerne. »At jeg overhovedet blev klar over, at koncerten fandtes, skyldes dirigenten Terje Boye Hansen«, fortæller Eldbjørg Hemsing.
»Han er en stor forkæmper for musik, som af forskellige grunde er blevet glemt, og gav mig en hel bunke noder, blandt andet denne violinkoncert, jeg aldrig havde hørt om før. Det var vældig spændende. Jeg begyndte at spille lidt af den og fandt ud af, at musikken er utrolig fin, melodisk og godt skrevet for violinen. Man hører tydeligt det norske og det nordiske, samtidig med at den har et internationalt præg. Stakkels Borgstrøm var lidt uheldig med timingen, og hans violinkoncert var kun blevet spillet to gange nogensinde i Norge. Så jeg tænkte, hallo, mange burde da spille det værk, når nu det er så fint. Der er jo ikke ret mange norske violinkoncerter, der nyder anerkendelse«.
Hvordan fik du lov til at indspille en ukendt nordisk violinkoncert på dit debutalbum?
»Det var mit privilegium at vælge selv! Jeg havde vældig lyst til at indspille Sjostakovitjs Violinkoncert nr. 1, som jeg holder meget af. Men det er så sort og så tungt og emotionelt krævende, at jeg havde lyst til at kombinere den med noget helt anderledes. Noget nordisk og lyst i tonesproget. Borgstrøms violinkoncert er fra den helt anden ende. Det er en interessant kombination«.
Det er vel en satsning at bruge kræfter på at indstudere sådan et ukendt stykke?
»Jo, men det er faktisk det bedste ud gangspunkt, for så er der ingen referen cepunkter. Jeg kan gøre akkurat, som jeg vil og skal ikke tage hensyn til, hvordan andre har spillet den. Borgstrøms violin koncert har mange kvaliteter, man kan arbejde med. Det er en rigtig skat, og jeg er vældig glad for at få muligheden til at give Borgstrøm revanche«, siger Eldbjørg Hemsing, som i år har opført violinkoncerten et par gange og til næste år spiller den tre gange til, blandt andet med dirigenten Paavo Järvi.